Landsbystafet

VÆR MED I KONKURRENCEN OM LANDSBYSTAFETTEN 2017

Har I planer om noget stort – eller måske en masse småt, som kan ses i en større sammenhæng?

Landsbystafetten skal bruges til at understøtte projekter med et kulturelt islæt, der er med til at skabe liv, aktivitet og større sammenhængskraft i jeres landsby.I kan have planer om et enkelt projekt/arrangement eller måske flere små aktiviteter, der tilsammen kan være med til at skabe udvikling og sammenhængskraft i jeres landsby.

 

HVAD ER LANDSBYSTAFETTEN?

Landsbystafetten er en pulje på 50.000 kr., som Landsbyrådet og Kulturrådet tildeler en landsby eller et lokalområde til at realisere en idé, der fremmer udvikling og sammenhængskraft.

 

HVEM KAN DELTAGE?

Alle landsbyer i Rebild Kommune kan deltage - hver for sig eller i samarbejde. Følgende er registreret som landsbyer:

Askildrup, Bradsted, Byrsted, Dollerup, Fræer, Fyrkilde, Gl. Skørping, Gerding, Gravlev, Grynderup, Guldbæk, Hellum, Hjeds, Hjedsbæk, Horsens, Kirketerp, Kgs. Tisted, Korup, Ladelund, Ll. Binderup, Ll. Brøndum, Ll. Rørbæk, Lyngby, Mejlby, Nysum, Oplev, Sejlstrup, Siem, Skibsted, Skindbjerg, Skårup, Smidie, Solbjerg, Stenild, St. Binderup, St. Brøndum, Svanfolk, Sønderup, Torup, Veggerby, Aarestrup.

 

HVAD SKAL DER TIL FOR AT VINDE?

I bedømmelsen af projektforslag til landsbystafet 2017 lægges der vægt på, at projektet:

- Medvirker til at etablere nye samarbejder eller udvikle eksisterende samarbejder på tværs af områdets foreninger, institutioner, offentlige myndigheder m.fl.- Har et kulturelt/kunstnerisk islæt

Den bedste idé modtager 50.000 kr., der skal bruges til at gennemføre jeres idéer og projekter, som modtager af landsbystafet 2017.

Vi forventer, at I har lyst til at fortælle om resultaterne af projektet efterfølgende.

 

ANSØGNING, HVORDAN?

Udfyld ansøgningsskemaet, som du finder ved at klikke her og send det til:

Ellen Kragh, Kultur og Fritid på emkr@rebild.dk

Så vi har det senest mandag den 27. februar 2017 kl. 12.00

Landsbyrådet og Kulturrådet ser frem til at modtage jeres ansøgninger.

 

HAR I BRUG FOR HJÆLP?

I kan få information, hjælp, sparring til jeres ansøgning fra Center Kultur og Fritid:

Sara Tornøe, Kultur og Fritid, tlf.: 9988 7714, sato@rebild.dk

Tina L. Rasmussen, Kultur og Fritid, tlf.: 9988 7706, tlra@rebild.dk

 

INFORMATIONSMØDE

KOM MED DIN IDÉ og få sparring fra bedømmelsesudvalget

TIRSDAG DEN 17. JANUAR 2017 KL. 17.00, Rådhuset - lokale 2A, Hobrovej 110, 9530 Støvring

For at deltage i mødet med bedømmelsesudvalget skal du tilmelde dig til:Tina Rasmussen, tlra@rebild.dk, senest fredag den 13. januar kl. 13.00

 

FORTÆL DET VIDERE

Hvis du vil dele informationen om Landsbystafetten med dit lokalområde er du selvfølgelig velkommen til at linke til denne side på jeres lokale Facebook-side (bare kopier det der står i browserlinjen i toppen af skærmen, mens du er på siden her, og indsæt det i et opslag). Hvis du klikker her finder du en printvenlig pdf-udgave, som du kan rundsende eller printe ud og hænge op.